Chip-in (42) / Prøvesving i bunker (2)
>> Spillerens slag fra fairway er endt fremme i greenbunkeren. Må han teste forholdene i den fairwaybunker, han netop passerer
Read MoreEn underholdende regelsituation opstod på Kingsbarns banen under Dunhill Links Championship i sidste uge. Paul Casey var ved at line et eagle-put op på par-5 hullet 12’te, da en hund snuppede hans bold. Casey forsøgte at overtale hunden til at droppe bolden, men hunden stak af. Boldtyven blev pågrebet af en tilskuer på 13. hul og den stjålne bold leveret tilbage til Casey, som korrekt genplacerede bolden på green, hvor den havde ligget inden hunden snuppede den.
Et herligt eksempel og svar på det ofte hørte spørgsmål: “Hvad nu hvis en ræv, en hund eller en krage stikker af med bolden?”
R 18-1: ”Hvis en bold i hvile flyttes af en Outside Agency, er der ingen straf, og bolden skal genplaceres.
Men hvad ville resultatet blive?
Når det ikke er en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en Outside Agency har flyttet bolden, skal spilleren spille bolden, som den ligger. (Noten til R 18-1)
Af Noten til R 18 – “Bold i hvile flyttet”: … det skal være en kendsgerning eller så godt som sikkert, at en Outside Agency har flyttet bolden. I mangel af denne sikkerhed, skal spilleren spille bolden, som den ligger.
Så ville bolden være tabt og Casey måtte tilbage og slå en ny bold (R 27-1: Slag og Afstand)
Resultatet, hvis bolden er i bevægelse?
R 19-1: Bold i bevægelse ført ud af retning eller stoppet af Outside Agency skelner mellem om hændelsen er tilfældig eller handlingen sker med forsæt.
Hvis bolden rammer hunden, der forskrækket løber væk er det en tilfældig hændelse. I det tilfælde skal bolden spilles som den ligger.
Når hunden snupper bolden sker det med forsæt (den er måske sulten eller bare legesyg). Så skal slaget annulleres. Bolden skal genplaceres på green, og slaget slås om (Regel 19-1/note b)
>> Spillerens slag fra fairway er endt fremme i greenbunkeren. Må han teste forholdene i den fairwaybunker, han netop passerer
Read More