Chip-in (42) / Prøvesving i bunker (2)
>> Spillerens slag fra fairway er endt fremme i greenbunkeren. Må han teste forholdene i den fairwaybunker, han netop passerer
Read MoreSelv i forbindelse med de almindeligt forekommende situationer i en slagspilsrunde, oplever man forbavsende mange diskussioner og åbenbar usikkerhed om reglerne : ”Skal jeg droppe indenfor én eller to køllelængder?” – ”Må jeg spille bolden herfra?. Arealet er afmærket med blå pæle med sort top” – ”Jeg kom til at puffe bolden nogle centimeter frem? Giver det et eller to straffeslag? Skal jeg spille videre derfra, hvor den nu ligger?”, osv. Megen regelsnak og mange skriverier om golfregler i golfblade er ikke nok.
”Er der lempelse fordi bolden sidder fast i eget ”indslagsmærke” eller er bolden i bunkeren?”
Det er måske ikke forbavsende, at der opstår tvivl og usikkerhed om reglerne i mindre almindelige situationer. Der er trods alt 32 spilleregler plus lokale regler at holde styr på. Som om det ikke er nok, yderligere langt over 1000 afgørelser til at forklare alle mulige tænkelige situationer:
”Min bold ligger i et muldvarpeskud indenfor hazardens røde pæle. Får jeg lempelse?” – ”Min bold ligger op ad Out-of-Bounds-hegnet. Jeg kan overhovedet ikke komme til at spille bolden. Må jeg droppe fri uden straf?” – ”Må jeg flytte naboens store harveredskab, der står udenfor banen. Den er i vejen for mit sving?”
Ofte resonerer spillerne sig frem til en eller anden ”fair” konklusion, simpelthen fordi de i tvivl om reglerne. Om konklusionen er rigtig eller forkert, bekymrer ikke. Der spilles videre uden yderligere tanke på den overståede situation.
(Læs også Golf-Reglens: Skala over Regelbrud)
Det er yderst sjældent en almindelig klubgolfer benytter sig af muligheden for at spille to bolde (R 3-3), når der er tvivl om fremgangsmåden. Selv i helt almindelige situationer lader de professionelle, som vi følger på TV, dommeren godkende, hvordan spilleren kan fortsætte uden at komme i carambolage med reglerne.
For klubgolferne er muligheden for tilkaldelse af en dommer sjældent til stede, så i en vis forstand er kravet til klubgolferens regelkendskab større. Rækker regelkendskabet ikke, er der mulighed at spille en ekstra bold. Men der knytter sig flere formaliteter til. De skal overholdes, hvis den ekstra bold skal have chance for at være gældende og spilleren undgå eventuel diskvalifikation:
1) Inden spilleren foretager nogen anden handling med den oprindelige bold, skal markøren informeres om spillerens hensigt til at spille en ekstra bold.
2) Spilleren skal samtidig meddele, hvilken af de to bolde, der skal være tællende, hvis den er spillet korrekt efter reglerne
3) Turneringskomiteen skal informeres inden scorekortet afleveres og træffe afgørelse om udfaldet. Dette gælder uanset, om scoren er den samme for begge bolde!.
G-R /
>> Spillerens slag fra fairway er endt fremme i greenbunkeren. Må han teste forholdene i den fairwaybunker, han netop passerer
Read More